top of page

Behandlingsområder

Du kan i det følgende læse om de tilstande, jeg tilbyder behandling inden for. Er du i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe med din problemstilling er du velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende samtale.

Stress og belastningsreaktion

Længerevarende belastninger, der ikke har været mulige at ændre eller komme ud af, kan give generende kropslige symptomer. Det er hertil normalt, at både tanker og følelser også er påvirket. Ofte er det tanker præget af tvivl om forskellige elementer i livet og svært ved at kende sig selv. Følelsesmæssigt kan det være frustration, vrede og nedtrykthed.

Ved henvendelse om stress og belastningsreaktioner foretages der også testning for udbrændthed og kropsligt stress-syndrom, hvis det vurderes relevant. Dette er inkluderet i prisen.

Tilpasningsreaktion

Store og markante ændringer i livet, der er opstået pludseligt uden mulighed for at kunne bestemme eller påvirke det (dvs. der har været et kontroltab), kan give generende kropslige symptomer. Det er hertil normalt, at både tanker og følelser også er påvirket. Ofte er det tanker præget af uforståelighed som eksempelvis 'hvorfor mig', 'hvis jeg bare havde', 'hvorfor skete det'.

Følelsesmæssigt er der ofte en oplevelse af chok-reaktioner, angst, vrede og sorgfuldhed. 

Lyder det som dig? Kan du se, at disse symptomer kom efter en større forandring i dit liv? Kontakt mig og lad mig hjælpe dig tilbage til dén, du kender dig selv som.

Depressive symptomer

Krævende, omvæltende og hårde perioder i livet kan foruden de generende kropslige symptomer og give en lang række depressive symptomer. Både tanker og følelser vil i sådanne tilfælde være præget af håbløshed, opgivenhed, ligegyldighed samt tristhed, nedtrykthed, manglende evne til at glædes over ting og aktiviteter, man eller normalt ville blive glad for og ved. 

I sådanne tilfælde er de depressive symptomer overvejende og det er derfor vigtigt at undersøge, om symptomerne er reaktioner eller om de har udviklet sig til en klinisk depression.  

Beskriver dette, hvordan du har det? Kontakt mig i dag og lad os sammen stoppe denne onde spiral. 

Ved henvendelse med depressive symptomer er der mulighed for testning heraf. Dette er inkluderet prisen. 

tøjmodel
Knus i naturen

Behandling af kronisk og vedvarende sygdom 

Specialiseret sundhedspsykologisk behandling tager udgangspunkt i tilpasningen af sygdom i livet. Et behandlingsforløb vil ofte inkludere emner som

  • Sygdomserkendelse og -indsigt

  • Tilpasning af sygdommen ind i det 'gamle' liv

  • Håndtering af følelsesmæssige reaktioner på sygdomsvilkåret fx tristhed, vrede, chok, afmagt mv.

  • Sorg over tabet af 'det raske liv'

  • Inddragelse og forståelse hos pårørende

 

Behandlingen giver indsigt, bevidsthed og redskaber til at svare på spørgsmålene om "Hvordan lever jeg - som mig - med denne sygdom".

Det er ikke ualmindeligt, at der ofte også vil være psykiske reaktioner såsom depression, angst, stress, tilpasnings- og belastningsreaktion, hvilket tages med i behandlingen.

Pårørende til alvorlig sygdom

At være pårørende til én, der er markant syg, kan være både opslidende, tidskrævende og frustrerende. Det gælder både ved fysisk- og psykisk sygdom. Måske har den syge brug for støtte og hjælp i hverdagen både praktisk og på et mentalt- og følelsesmæssigt niveau. Måske er den syge ydermere plejekrævende. Uanset er det et hårdt vilkår at være nær pårørende til én med en gennemgribende sygdom. 

Desværre ses det således ofte, at de / den pårørende bliver udbrændt på en sådan måde, at de selv ender med generende kropslige symptomer, svært ved at kende sig selv som menneske, er unaturligt udmattet og følelsesmæssigt har svært ved at mærke sig selv. Det er hertil heller ikke unormalt, at der opstår negative tanker og/eller følelser imod sygdomssituationen og måske den syge. 

Husk at pårørende ikke altid behøver være stærke - kontakt mig og lad mig hjælpe dig imens du hjælper din kære.

2025 © Psykolog Beate Vesterskov

bottom of page